Kundeudsagn2018-11-05T11:13:53+00:00

Kundeudsagn

Fysioterapi

Efter adskillige blodpropper i hjernen med efterfølgende skader i bevægeapparatet, og en hofteoperation, havde jeg behov for en fysioterapeut og fik anbefalet fys PLUS.

Skaderne blev taget under behandling af kyndigt personale hos fys PLUS og med øvelser under omhyggelig vejledning og flere behandlinger, har jeg på det nærmeste overvundet mine skavanker og lever næsten som før.”

Birte Laursen – 05.09.2010

Fysioterapi

Mine skavanker, startede da jeg var 8 år gammel, da jeg ved en bil ulykke brækkede mit lårben. Det blev ikke sat ordenlig sammen så jeg blev 1,5 cm skæv i ryggen.

Jeg prøvede ALT gennem de næste 22 år og meget af det hjalp også men ikke i længere tid, og efter så mange år var der efterhånden rigtige mange ting jeg bare ikke kunne. At løbe, ride, side længe ned og at stå meget op, kunne give mig store smerter. Jeg var kort sagt meget begrænset, da både mit højre knæ, lænd og bækken var meget belastet.

I 2010 får jeg konstateret migræne. Jeg får medicin for det, men lægen mener at der nok er en forbindelse til min ryg men han sagde at jeg skulle kontakte en fysioterpeut. Det havde jeg dog prøvet mange gange, uden stort held.

Gennem mit arbejde har vi haft en massageordning, som jeg har brugt til at lette lidt på spændingerne. I 2012 fik vi ny fysioterapeut på arbejdet, det var fys PLUS, som lige pludselig mente at alle mine problemer startede i min fødder! Dér må jeg nok ærligt sige at jeg tænkte: ”nu har jeg squ hørt det med!” Men han fik en change og allerede efter første gang kunne jeg mærke forbedringer og efter nu godt 2 mdr. har jeg ikke mange dage hvor jeg må blive i min seng pga. smerter ligesom min migræne også meget sjældent er til stede.

Så jeg kan kun anbefale andre at tage kontakt til fys PLUS, da det har gjort min dagligdag meget nemmere, og smertefri!!

Vicky – 11.02.2013

Forkølelsessår

Jeg har længe døjet med forkølelsessår (herpes) på læberne. I perioder var det rigtig slemt og alle de forskellig præparater der nu er på markedet, var for længst afprøvet! Så jeg fik af lægen anbefalet at tage aciclovir piller, 2 piller til hverdag og 5 om dagen når jeg fik udbrud! Det fortsatte jeg med i mange år.. Og det hjalp ikke! Dog kom der endnu større og flere udbrud, hvis jeg prøvede at stoppe med at tage de piller. Jeg havde egentlig opgivet håbet om, at slippe af med forkølelsessårene og havde accepteret at aciclovir var noget jeg skulle indtage hver dag resten af mit liv.

Fysioterapeuten spurgte om han måtte prøve at give mig akupunktur. Jeg skulle stoppe med at tage pillerne, hvilket jeg var ret skeptiskt overfor. Men gjorde et forsøg..

Jeg fik akupunktur fem dage i træk. 4 nåle i alt. Det forkølelsessår jeg havde forsvandt ikke, men der kom ikke flere, selv om jeg var stoppet med at tage aciclovir. Der gik faktisk et helt år før jeg fik et ganske lille et, som forsvandt meget hurtigt uden brug af nogen midler. Jeg har de sidste to år haft to forkølelsessår, hvilket i min verden er ingenting iforhold til hvad jeg før var vant til.

Men som fys PLUS siger, så kommer jeg da bare og får sat nye nåle i.. Så kommer der måske slet ingen!

fys PLUS får derfor mine varmest anbefalinger og jeg fortæller min historie til alle med samme problem som jeg selv havde. For der KAN gøres noget.. fys PLUS kan i hvert fald! 🙂

Mai-Brith – 04.11.2010

Diskusprolaps

Jeg fik snurren i venstre tommel og pegefinger, det snurrede flere gange i timen og var ret ubehageligt. Jeg gik til læge for det, lægen henviste nmig til fysioterapeut.

fys PLUS valgte at henvise mig til en MR-scanning. Scanningen viste, at jeg havde en lille prolaps mellem 4. og 5. nakkehvirvel. Lægen sagde, at jeg sagtens kunne blive opereret for dette, hvilket jeg takkede nej til.

Allerede efter første behandling herefter mærkede jeg en ændring, de snurrende fornemmelser aftog i antal og blev mindre kraftige. Efter yderlige 10 behandlinger er jeg nu helt fri for symptomer, hvilket er en stor lettelse for mig.

fys PLUS skaffede mig en ny ‘hovedpude’ en pølse, som ligger under min nakke når jeg sover, hvilket har været rigtig godt for mig.

Jeg kan på det varmeste anbefale fys PLUS. Han er kompetent, imødekommende og behagelig.

Får jeg brug for fysioterapi en anden gang, er jeg ikke tvivl om hvem jeg vil vælge, det bliver fys PLUS.

Trine – 17.02.2010

Slidgigt i mit knæ

– Og min oplevelse med fys PLUS i den sammenhæng

I foråret 2012 besluttede jeg mig endelig i en alder af 66 år at begynde at løbetræne. Det sku’ være så sundt. Jeg købte løbesko – ret dyre i specialbutik. Brugte Endomondo på min iPhone for at se tid, distancer gennemsnitshastighed osv. Det gik faktisk ret godt. Jeg skulle ifølge er program starte blidt (min alder taget i betragtning). Jeg synes det var for blidt og fordoblede indsatsen fra start og kom op på at veksle mellem gang og løb – ca. 5 km på 1⁄2 time.

Men efter ca. 5 uger meldte problemerne sig. Jeg fik ondt i venstre knæ – og gik efter en uge til fys PLUS. De arbejdede med knæet og gav mig gode råd. Men det blev værre. Jeg stoppede med at løbe i en uge, men kontaktede igen fys PLUS for at få masseret knæ/lægmuskel osv.

Fysioterapeuten bemærkede at mit ene underben var tykkere end det andet – oplyste, at der kunne være tale om en blodprop i underbenet og rådede mig til straks at søge læge. Praktiserende læge var enig i fysioterapeutens vurdering og indlagde mig på Frederiksberg Hospital. Her var man også enig – og jeg fik med det samme blodfortyndende medicin. Næste dag blev jeg ultralydsscannet og det viste sig, at der var væske i knæet – og at det var trængt ud i underbenet i en ”pose” en såkaldt ”Bakers Syste” – og altså ikke en blodprop.

Jeg fik suget vandet ud (ca. 1 dl) og sprøjtet binyrebarkhormon ind. Det lindrede. Og det store maskineri blev sat i gang: røntgen, MR-scanning, ny ultralydsscanning + væske-sugning + binyrebarkhormon samt en kur i en 3 ugers periode med gigtmedicin.

Resultat: diagnose – slidgigt i knæet. Og besked fra lægen om at komme igen i februar. Så måtte vi se om jeg kunne holde det ud. Hvis ikke, kunne der blive tale om et nyt knæ. Slut med at løbe! Jeg oplevede mig bestemt godt behandlet i hele forløbet, selvom resultatet jo ikke var opløftende.

Jeg var fortsat meget generet af knæet. Det var svært at gå på trapper, det var svært at gå langt = 15 min. fra Metro til arbejdsplads – så jeg kørte mere og mere i bil. Det betød jo at jeg fik stadig mindre motion, og efter et par mdr. besluttede jeg mig for at begynde i træningscenter. Dog var jeg usikker på om instruktørerne der kunne lave et program, som tog højde for mit dårlige knæ, så jeg konsulterede fys PLUS for at få råd om træning.

Men på baggrund af diagnose og grundig undersøgelse konstaterede fys PLUS, at jeg kunne løbe igen om tre mdr., hvis jeg ønskede det! Min familie og jeg har konsulteret fys PLUS flere gange i andre sammenhænge og har stor tillid til ham, så vi gik i gang!!! (på trods af lægernes besked).

Jeg fik konkret behandling hos fys PLUS men også øvelser jeg skulle lave hjemme: hver uge i ca. 4 uger 4-5 øvelser, der skal laves 6 x 6 sekunder 1 x om dagen. Samlet tidsforbrug altså under 5 min. det var til at overkomme, men bedst af alt: det hjalp!

Der var to hovedtemaer i behandlingen:

  1. Jeg gik lidt for meget som Chaplin – med fødderne drejet lidt udad. Højre ben skulle bare fortsætte sådan, for mit skinneben drejer lidt. Men venstre skulle drejes mere ind, så foden går lige fremad. Her var sammen med en gammel minisk-skade årsagen til slidgigten i knæet. (og årsagen havde hospitalssystemet ikke interesseret sig for!)
  2. Der skulle bygges muskulatur op, der generelt støtter det dårlige knæ, og som drejer foden på plads. Derfor de mange små øvelser, der arbejder med optræning af meget specifikke muskler.

Jeg var nærmest målløs over hvor hurtigt der skete en bedring. Efter ca. 7 uger gik jeg faktisk normalt (også på trapper) og helt ude smerter/gener i knæet. Slidgigten er nok ikke væk, og ved bestemte drej/vrid i knæet kan jeg sagtens mærke det. Men jeg danser igen med stor fornøjelse argentinsk tango.

I slutningen af februar var jeg så til kontrol på hospitalet. Jeg så frem til at fortælle om behandlingen hos fys PLUS – og var lidt spændt på lægens reaktion. Men jeg må sige at jeg var overrasket/forbavset ja nærmest målløs: Lægen interesserede sig overhovedet ikke for det. han spurgte blot til om jeg fortsat brugte smertestillende medicin – og sagde, at hvis det kom igen skulle jeg blot tage pillerne som foreskrevet – og så komme igen til en afsluttende kontrol om ca. 4 mdr.! jeg var jo fra starten godt klar over, at det kunne være kontroversielt at jeg var gået ud over lægens anbefalinger, så jeg indledte faktisk med at give udtryk for, at jeg havde været tilfreds med den grundige undersøgelse og behandlingen på hospitalet i efteråret. Men jeg havde ikke forestillet mig at fysioterapeut behandlingen ville blive ignoreret så fuldstændigt!

Arne Johnsen – 14.03.2013

Såler

‘I oktober 2009 fik jeg via ultralydsscanning konstateret ”springerknæ” i mit venstre knæ. Jeg havde i en måned forinden haft gener på ydersiden af mit venstre knæ, og eftersom disse gener blev værre i løbet af efterårssæsonen (hævelse, kraftige smerter efter aktivitet), fik jeg knæet undersøgt. Årsagen lød, at jeg havde overbelastet mit venstre knæ gennem længere tid, men hvordan denne overbelastning fandt sted, var vanskeligt at påvise.

Efter en pause på ca. 3 uger påbegyndte jeg genoptræning af knæet med tung excentrisk styrketræning efter anvisning fra knæ-specialist. Hævelsen fortog sig langsomt, og efter en måned var knæet ikke længere hævet, mens smerterne stadig forekom under genoptræningsøvelserne og en smule bagefter. Efter ca. to måneder forsøgte jeg at løbe nogle korte ture, men smerterne var her for generende, og efter ca. 3 minutters løb, var jeg nødsaget til at indstille løbeturene. Efterfølgende var venstre knæ også hævet op.

Januar 2010 blev jeg igen undersøgt af knæ-specialisten, der kunne konstatere, at der ikke var sket nogen væsentlig forbedring på scanningsbillederne, og genoptræningen fortsatte.

Jeg opsøgte herefter fysioterapeut Caspar Frausing i begyndelsen af februar 2010, for at få en ”second opinion” på, hvordan jeg skulle forholde mig, da genoptræningen umiddelbart ikke havde den ønskede effekt.

Efter en grundig undersøgelse af mit fod-isæt og min bevægelighed i knæ- og ankelled foreslog Caspar Frausing, at jeg skulle investere i nogle specialfabrikerede såler, der var tilpasset mine fødder, ud fra den undersøgelse Caspar Frausing havde foretaget. Overbelastningen i mit knæ kunne ifølge fysioterapeuten således skyldes, at jeg havde et forskelligt fod-isæt med henholdsvis højre og venstre knæ, hvilket sålerne sandsynligvis ville kunne afhjælpe.

Sålerne ankom 1-2 uger efter, og jeg startede det genoptræningsforløb, jeg havde aftalt med Caspar Frausing. De første par dage var det lidt underligt at gå rundt med sålerne, fordi det ”underlag” man trådte ned på, var anderledes, og jeg blev derfor lidt svimmel inden jeg vænnede mig til de nye såler. Dette stod dog kun på i et par dage, og der var kun tale om ganske få gener.

Den første måned fortsatte jeg det genoptræningsforløb, jeg havde aftalt med knæ-specialisten, og der var ikke nogen synderlig forskel at mærke, selvom jeg nu havde sålerne i mine træningssko.

Herefter begyndte jeg at løbe korte løbeture, og her var en tydelig forskel, fra løbeturene uden såler blot en måned/halvanden forinden. Der var næsten ingen gener under selve løbet, og efterfølgende hævede knæet ikke op, som det var tilfældet i december 2009.

Jeg satte derfor gradvist distance og intensitet op på mine løbeture, og der var ikke noget tegn på smerter eller hævelse. Derfor forsøgte jeg, at genoptage min fodboldtræning en gang om ugen, dog uden at deltage i høj-intensive spiløvelser for at skåne knæet. Selve fodboldtræningen gik helt fint, og selvom man måske skulle tro, at det kunne være generende at have såler i fodboldstøvlerne, var det overhovedet ikke et problem.

I de efterfølgende 3 måneder valgte jeg, at intensivere løbe- og styrketræningen af knæet, hvilket forløb uden gener overhovedet.

I juli 2010 besluttede jeg at genoptage fodboldtræningen med en gradvis optrapning, både hvad angik træningsmængde og træningsintensitet.

I januar 2011 kan jeg således kigge tilbage på et efterår, hvor jeg har spillet samtlige kampe og deltaget i næsten alle træningspas uden at have været generet af mit knæ.

Jeg vil på baggrund af mine erfaringer varmt anbefale sålerne, hvis man er i en situation som mig, hvor en overbelastningsskade ”pludselig” indtræffer. Det er i hvert fald mit indtryk, at sådanne skader kan være et resultat af nogle uhensigtsmæssige bevægelser helt andre steder i kroppen, som man måske umiddelbart ikke ville forvente.

Derudover er det rigtig rart at vide, at man ved brug af sålerne i dagligdagen også gør noget for at genoprette en sund gang. På den måde er man sikker på, at det er en god investering, selvom den aktuelle skade ikke skulle fortage sig med det samme.’

Tobias Skanning

Migræne

Jeg har i mange år haft migræne jævnligt, cirka en gang i måneden. Når migrænen rammer, er symptomerne meget kraftig hovedpine, kvalme og svimmelhed, og det gælder så om at få taget nogen migrænepiller hurtigt, da de plejer at være det eneste der virker. Jeg har i årevis derfor taget 2-3 migrænepiller i måneden, over de 2-3 dage migrænen plejer at vare.

I denne måned undlod jeg på fys PLUS anbefaling at tage en migrænepille den første morgen, jeg mærkede migrænen, og ‘holdt så ud’ indtil senere på dagen, hvor jeg havde fået en akut-tid hos fys PLUS. Her fik jeg to nåle i hver hånd, som jeg sad med i 30 minutter.

Kort tid efter at nålene var stukket i (det gjorde slet ikke så ondt som forventet!), kunne jeg mærke at noget ‘lettede’ – jeg havde rigtig meget hovedpine da jeg ankom. Efter de 30 minutter havde jeg det mærkbart bedre – migrænen var ikke helt væk, men meget svagere i styrke, end da jeg kom.

Dagen efter var migrænen væk, hvilket jeg aldrig har prøvet før; et migræneanfald varer for mig altid 2-3 dage, hvor jeg skal have mindst en pille om dagen for at ‘holde den for døren’.

Der kom faktisk slet ikke mere migræne i dén omgang. Jeg ved ikke om migrænen kommer igen næste måned, men hvis den gør, vil jeg helt sikkert søge hjælp hos fys PLUS igen.

Jeg har aldrig været til akupunktør før, så jeg havde ingen forventninger til det, andet end et håb om at det ville hjælpe på en anden måde end de dyre og kemiske migrænepiller – og dét gjorde det.

Lotte – 02.08.2010

En fantastisk fysioterapeut.

Det er helt fantastisk hvad han kan gøre. Han har hjulpet mig med en skade som 4 andre fysioterapeuter ikke kunne finde løsningen på. Det er helt ubeskrivelig så taknemmelig jeg er. 

Anne

Ganske enkelt fremragende behandling

Grundig og præcis diagnogstisering af min datters problemer med låret. Efter at have været ukampdygtig et par uger pga. problemer med låret, blev vi anbefalet at konsultere Caspar. Og vi gik fra 1. konsultation med en række styrke og mobilitets øvelser til ankel, knæ, lår, hofte og skulder, 1½ uge senere var alle smerter væk og fodboldspilleren tilbage på banen.  Tak for hjælpen.

Jens

Meget kompetent behandler.

Efter at have kæmpet med en dårlig fod i meget lang tid og efter at have været hos 2 “traditionelle fysioterapeuter” der ikke kunne hjælpe mig, blev jeg anbefalet Caspar

Caspar er én af få fysioterapeuter, der ser på “det hele menneske” og han fandt hurtigt ud af, at min fod ikke fejlede noget, men det kom fra hofte og arm.. Der har været mærkbare forbedringer efter hver behandling. Efter få behandlinger, var løbeturene mulig igen. Jeg vil helt bestemt anbefale Caspar til alle, der går og døjer med smerte.

Suzanne

Min hælspore-saga!

Efter at have prøvet først 1 fysioterapeut, herefter en oestopat og til sidst en kiropraktor havde jeg nær opgivet at komme til at løbe igen. 2,5 år hvor jeg ikke kunne lave det motion jeg elsker. Så en video med Caspar på Youtube og tænkte jeg gør et sidste forsøg.


Efter ca halvanden time hos Caspar hvor hele mit bevægeapparat blev grundigt gennemgået kom dommen: Du har IKKE en hælspore!!! 
Jeg havde en overbelastet fod grundet mangel på styrke i bl.a. baller og baglår. 
Jeg fik nogle øvelser med hjem og allerede efter 14 dage kunne jeg starte stille og roligt op igen med løb. 
I går var jeg til motionsboksning hvor hele opvarmning er 20 min løb herunder på trapper. I dag er jeg vågnet op og har ingen smerter 🙂


Caspar er virkelig dygtig og har en helhedsorienteret tilgang og stor viden om hvordan kroppen hænger sammen. Bedste anbefaling jeg kan give!

Pia

Grundig og øjeblikkelig effekt

Caspar.dk hjalp os med at behandle smerter i foden, grundet manglende styrke i bentøjet. Analyse og plan var hurtig på plads og den målrettede behandling gav effekt kort efter. Der var styr på det!

Thomas

Fra smerte til smil

Efter måneders kamp for at forbedre min livskvalitet bl.a gennem personlig træning blev jeg ramt af hvad lægerne mente var en overbelastning og efterfølgende betændelse i skulderen. 1 besøg ved Caspar og hjem med lidt øvelser kan jeg nu igen træne og fortsætte min rejse mod et meget bedre liv. Caspar har med stor succes også tidligere behandlet begge mine sønner efter alvorlige håndbold-skader. Tak for hjælpen Caspar. Du får min store anbefaling og jeg henviser alle med problemer.

Birger

Home » Kundeudsagn